I vintermånederne hviler jorden sig. Mens vi venter på foråret mødes gallogartneristerne hver tirsdag i haven for at gøre klar til den kommende sæson. Der står overvejende oprydning, rengøring og vedligeholdelsesarbejde på programmet.
Om fredagen mødes vi i Gallohuset i Nørreallé hvor vi udarbejder haveplanen, pakker frø og laver skilte. Der er endvidere undervisning i forskellige haverelaterede emner som forspiring af planter, biodiversitet, bier og recovery.
Afhængig af vejret går vi i gang med klargøring af jord og forspiring af frø i slutningen af marts.