Facebook

Like os på facebook og hold dig opdateret

med arrangementer, åbningstider, tilbud mm.

 

Juletræer
Gallo Gartneriet sælger juletræer til 200 kr., hvoraf 50 kr. går til julehjælp til trængte familier. Du kan også donere et juletræ til en trængt familie.

Højbede/plantekasser

Højbedene / plantekasserne står til samme lejer som sidste år, hvis vedkommende fornyer sit medlemskab til næste år. Vi satser på at udvide antal individuelle plantekasserne til næste sæson. Venligst sæt en skilte med dit navn i kassen, så vi kan se at den er i brug.

 

Flere hænder
Vi har brug for flere frivillige , så hvis du har lyst at giv en hånd på regelmæssig basis, eller bare  en gang imellem, er du velkommen  - vi har især brug for folk om eftermiddagen , der kan være med til at passe vores lille salgsbod

 

 

Hvem er vi?

Gallo Gartneriet er en frivillig forening med en daglig leder. Størstedelen af de mennesker, som arbejder her, har psykisk sårbarhed som fællesnævner. Derudover er der en fast gruppe af frivillige, der lægger vejen forbi gartneriet og giver en hånd til med arbejdet. I det daglige skelnes der ikke mellem ansatte og frivillige. alle der deltager i gartneriets arbejdsfællesskab regnes for medarbejdere med lige dele medbestemmelse over fordelingen og planlægningen af arbejdet.


Om at være frivillig i haven

"I gartneriet kan jeg komme som jeg er. Der er plads til at jeg kan fortælle om, hvordan jeg har det, men det er ikke krævet. Når jeg er i gartneriet så føler jeg mig fri og glad.Og det har jeg brug for. Og så kan man også være så heldig, at man møder ligesindede, som man kan dele sine tanker med.Når man går og luger sammen med andre, så taler vi ofte om de lette ting og det der gør os glade. Men vi kommer også ind på de dyb ting og det vi har svært ved".


Hvorfor blive medarbejder i Gallo Gartneriet?

I Gallo Gartneriet arbejder man under åben himmel og i tæt kontakt med naturen. Det giver arbejdsglæde at være ude i den friske luft og få sol i nakken og jord under neglene. Gallo Gartneriet er et rart arbejdsfællesskab, hvor der er højt til loftet og altid brug for ekstra hænder. Her arbejder man side om side og deler glæden ved at være i det fri og få noget fra hånden.

Fordi haven er så alsidig med både blomster, bær og grøntsager, så kan de metoder og teknikker man lærer i Gallo Gartneriets produktion overføres til egen have, højbed eller altankasse. Gallo Gartneriet er et godt sted at starte, hvis man gerne vil blive klogere på økologisk havebrug, men mangler den nødvendige viden og teknik for at kunne komme i gang.


Fællesskabet

"Her holder vi ikke på formerne men er et uformelt sted. Vi er lige i haven. Uanset hvem du er og hvad din baggrund er, så mødes vi som ligesindede. Det er især noget vi bliver opmærksomme på, når vi får gæster på besøg. Så sidder direktøren ved siden af gartneren og sludrer og drikker kaffe. Folk, der kommer på besøg spørger tit "er du leder?". Så fortæller jeg dem, at Gartneriet er noget vi er fælles om. Her løfter vi sammen"